Torsdag den 24. juni var vi 22 personer på vandretur i Kongemosen. Her var Peter Lange guide på en meget spændende tur. Svend Quistorffs fond har opkøbt en del af Kongemosen for at etablere et fuglereservat. Det vil sige, at skabe de bedst mulige lokaliteter for flest mulige fuglearter. Den seneste optælling sagde 56 forskellige arter. Vi gik i højmosen og fik fortællinger om både hvordan man har brugt mosen til tørvegravning og hvilke planter der er hjemmehørende der nu. Meget interessant og en fantastisk aften at gå tur i et støjfrit område. Som sædvanlig sluttede vi med den medbragte kaffe ved E Bindstouw. Det var så sidste tur inden sommerferien.
Vi starter op igen mandag den 9. august kl. 19. Her skal vi til Hald Hovedgård og høre om renoveringsprojektet til 55 millioner. Henning Wisbech Christensen vil være guide. Medbring kaffe / drikkevarer. Mødested ny P plads bag Naturskolen. Turen er gratis at deltage i.
OBS Den 15. august holder Landsbyhuset Aktivitets og legepladsdag på sports og legepladsen i Lysgård. Det sker fra kl. 14 – 16. Der kommer program senere.